SUP EVENT FOR VIKINGER

Prøv kræfter med verdens fedeste vandsport og få basale SUP skills med et introkursus i SUP – en forkortelse af Stand Up Paddle. Introkurset får dig trygt og sikkert i gang på SUP’en i de kølige måneder, og alle voksne kan være med. Glæd dig til et par timer i godt selskab på vandet og i saunaen præget af sjovt og afslappet samvær. Du mærker naturen helt ind under huden. Ønsker du blot at leje udstyr til SUP mm., er du velkommen her!

 

SÅDAN FORLØBER DIN SUP & SAUNA OPLEVELSE

Du får udleveret SUP board og udstyr ved det aftalte pick-up sted. Turen startes med en lille introduktion til brug og håndtering af SUP board, udstyr, sikkerhed samt vand og vejrforhold. Derpå går vi i samlet flok ned på stranden, hvorfra undervisningen på vandet finder sted. Du får god tid til at vænne dig til SUP aktiviteten og afprøve boardet og dens muligheder. På vandet introduceres du for vandtilvænning, padle- og balanceteknik, makkerøvelser mm. Ovenpå en aktiv session med SUP er det tid til afslapning i den varme sauna.

 

MÅSKE MERE END DU DRØMTE OM?

Introkurset gør dig i stand til at færdes mere sikkert på vandet. SUP & SAUNA foregår i naturskønne omgivelser fra Lolland-Falsters bedste spots ved Naturpark Maribosøerne, Guldborgsund eller langs Falsters østkyst. Du får en sjov oplevelse, der spreder god energi og højt humør. En tur på vandet og i saunaen kan skærpe dine sanser og give ro. Du kan dvæle ved indtrykkene fra turen på vandet, zoome ud og slappe af. Mærke pulsen falde til ro. Mærke dig selv. Mærke verden… Et par aktive timer sammen med venner eller familie kan styrke fællesskabet på jeres tur. Hos os tilbydes du gode faciliteter, det bedste udstyr og sikkerhed i top. Vi vil inspirere dig til at se på verden med nye øjne. Din oplevelse betyder meget for os, og vi vil sætte stor pris på din feedback efter dit besøg.
Mærk at du lever  – det gør vi!

TRYGGE RAMMER GIVER DEN BEDSTE OPLEVELSE

Dit SUP & Sauna event foregår som udgangspunkt i områderne nær Ny Kirstineberg Gods B&B, Guldborg Camping eller Maribo Kajakklub, men afholdes også på andre spots afhængigt af vejrforholdene. Din SUP intro foregår under trygge og sikre rammer, hvor der tages hensyn til vejrforhold samt din og de andre deltageres formåen på et SUP board. SUP aktiviteten afvikles i rolige farvande, hvor lavvandsområder og beskyttet havvand giver optimale forhold for ture og begynderkurser.

 

HVOR, HVORNÅR & HVORDAN

Sted: Naturpark Maribosøerne/Guldborgsund/Østersøen | Tid: 8.30 – 12.30 | Medbring: Håndklæde, badetøj/sandaler | Priser: 799,- pr. person | Inkluderer: Instruktion med certificeret instruktør og turleder / SUP board og udstyr / Våddragt, neoprenstøvler, handsker, hætte og svømmevest / Hyggelig sauna / Forfriskning.

SÅDAN GØR VI HOS OS…

Dit SUP & Sauna event planlægges i forhold til vind og vejr og kan flyttes til et andet spot, hvis vejret kræver det. Koordinering af event og lokalitet kan derfor forekomme indtil dagen før, senest 12 timer inden tur start.

 OBS! Booking lukker 12 timer før eventet starter. Ved indtjekning får du udleveret SUP board og relevant udstyr. Eventet gennemføres ved et deltagerantal på minimum 6 deltagere – fra 10 år. Deltagelse i SUP aktiviteter er på eget ansvar. Alle ulykker dækkes af egen forsikring.

 

AFLYSNINGS- & OMBOOKNINGSPOLITIK

Ydelser, som er vejrafhængige, kan blive aflyst af arrangøren med kort varsel. Det er til hver en tid arrangøren, der afgør, hvorvidt vejret er passende til den bookede aktivitet. Ved aflysning eller ombooking fra arrangørens side har du som kunde altid mulighed for at blive ombooket eller refunderet uden beregning – uanset varslingstidspunktet. Vi aflyser kun aktiviteter, hvor forhold forhindrer gennemførsel af aktiviteter på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Du er altid sikret en god og tryg oplevelse hos os!

Tilføj en anmeldelse af varen

Her finder du os

Mærk Outdoor – sommer
Mosbregnevej 2
DK4873 Væggerløse

Mærk Outdoor – vinter
Ny Kirstinebergvej 7-9
DK4800 Nykøbing Falster

Find os her
Adresse

Mærk Experience
c/o Rune Macdonald
Græsmarken 14
DK4140 Borup
CVR: 42256560

Kontakt os

Telefon: +45 2334 3555
E-mail: info@maerkoutdoor.dk

Kundeservice

Privacy Preference Center