AKTIVITETER OG TEAMBUILDING

Inspirer dit team og oplev vores outdoor aktiviteter, der kan pirre jeres nysgerrighed, skærpe jeres nærvær og styrke jeres sammenhold. Naturen kan bidrage til indre ro og fordybelse såvel som eventyr og action i det fri. Prøv kræfter med en bred vifte af outdoor aktiviteter og kreative forløb i harmoni med naturen. Vi skræddersyr forløb med nogle usædvanlige, underholdende og powerfulde aktiviteter til dig og din virksomhed. Du kan vælge mellem:

Stand Up Paddle (SUP) · Mountainbike · Kano · Kajak · Vandretur · Cykeltur · Vild Mad

 

TEMAØVELSER OG NYE MULIGHEDER

Vi giver dig og dine kollegaer en underholdende og energifyldt pause fra hverdagen med en autentisk og sanselig oplevelse tæt på naturen. Vi skaber engagerende og kreative teambuilding øvelser, som kan udføres med eller uden konkurrenceelementet. Dit team aktiveres inden for kategorierne:

Mentale øvelser · Kreative øvelser · Fysiske øvelser · Dialog øvelser

Vi arrangerer gerne forløb med hverdagens udfordringer som temaer. Hos os kan du og dit team opleve nye sider af hinanden i nogle andre rammer, end I er vant til. Det kan bringe jer tættere sammen som team og inspirere jer til nye løsninger i fremtiden. Således kan teamet stå bedre rustet, når hverdagen igen indtræffer.

 

MÅSKE MERE END DU DRØMTE OM?

Vores arrangementer byder på Sydhavsøernes smukkeste naturoplevelser præget af bjergtagende udsigter, unikke herregårdslandskaber, Danmarks mest ørige søer samt et rigt dyre- og planteliv. Spots ved Naturpark Maribosøerne, Guldborgsund eller langs Falsters østkyst er blandt vores favoritter. I tæt sammenspil med naturen vil vi inspirere dig og dit team til at blive den bedste udgave af jer selv, så jeres virksomhed får glæde af et stærkt og powerfuldt team, der oser af saft og kraft.

Vi har spændende samarbejdspartnere, der kan kombineres i et samlet event, og arrangerer også gerne ophold med overnatning på Ny Kirstineberg Gods B&B. Vi glæder os til at indfri jeres helt særlige ønsker. Din virksomheds oplevelse betyder meget for os, og vi vil sætte stor pris på din og kollegaernes feedback efter dit besøg.

Mærk naturen – sådan kan din virksomhed blive klar til fremtiden!

TRYGGE RAMMER GIVER DEN BEDSTE OPLEVELSE

Et event foregår under trygge og sikre rammer, hvor der tages hensyn til vejrforhold samt din og selskabets formåen, så du sikres den bedste oplevelse langs kyst og vand, skov og strand.

Ved indtjekning får du udleveret SUP board, kano, kajak eller MTB samt relevant udstyr. Vi starter med en lille intro til udstyr, sikkerhed og teknik, så du bliver tryg ved den valgte outdoor-aktivitet. Når du føler dig rustet til at færdes på vandet eller i skoven, skal de nye færdigheder afprøves på eventyr i området.

Et teambuildingforløbs varighed afhænger af ønsker, behov og budget. Det vigtigste for os er, at du og dit team er trygge og kan nyde oplevelsen.

 

HVOR, HVORNÅR & HVORDAN

Sted: Naturpark Maribosøerne / Guldborgsund / Østersøen | Tid: Efter aftale | Medbring: Håndklæde, badetøj/sandaler, evt. tøj og vandresko, der passer til vejret | Priser: Kontakt os for et tilbud | Inkluderer f.eks.: Instruktion med certificeret instruktør og turleder / SUP board, mountainbike, kano eller kajak samt udstyr / Våddragt, neoprenstøvler, handsker, hætte og svømmevest / Hyggelig sauna, lækker brunch og lignende, alt efter aftale.

SÅDAN GØR VI HOS OS…

Arrangementer, der inkluderer outdoor-aktiviteter, planlægges i forhold til vind og vejr og kan flyttes til et andet spot, hvis vejret kræver det. Koordinering af valgte aktiviteter kan derfor forekomme indtil dagen før og meldes ud senest 12 timer før start.

Arrangementet gennemføres ved et deltagerantal på minimum 6 deltagere. Deltagelse i outdoor-aktiviteter er på eget ansvar. Alle ulykker dækkes af egen forsikring.

 

AFLYSNINGS- & OMBOOKNINGSPOLITIK

Ydelser, som er vejrafhængige, kan blive aflyst af arrangøren med kort varsel. Det er til hver en tid arrangøren, der afgør, hvorvidt vejret er passende til den bookede aktivitet. Ved aflysning eller ombooking fra arrangørens side har du som kunde altid mulighed for at blive ombooket eller refunderet uden beregning – uanset varslingstidspunktet. Vi aflyser kun aktiviteter, hvor forhold forhindrer gennemførsel af aktiviteter på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Vi bestræber os på at planlægge gode alternative forløb, der kan gennemføres uanset vejrforholdene. Du er altid sikret en god og tryg oplevelse hos os!

Tilføj en anmeldelse af varen

Her finder du os

Mærk Outdoor – sommer
Mosbregnevej 2
DK4873 Væggerløse

Mærk Outdoor – vinter
Ny Kirstinebergvej 7-9
DK4800 Nykøbing Falster

Find os her
Adresse

Mærk Experience
c/o Rune Macdonald
Græsmarken 14
DK4140 Borup
CVR: 42256560

Kontakt os

Telefon: +45 2334 3555
E-mail: info@maerkoutdoor.dk

Kundeservice

Privacy Preference Center