LÆRERIGT OUTDOORFORLØB PÅ SKOLESKEMAET
Giv eleverne en fantastisk oplevelse med basale Stand Up Paddle og MTB skills samt nye færdigheder til at opholde sig i naturen. Eleverne får en aktiv og sjov outdoor oplevelse, hvor de lærer at færdes på vandet og i skoven, mens de SUP-surfer de levende bølger og giver den gas på mountainbike. Eleverne indgår i et outdoorforløb, de sent vil glemme, med sjov, fællesskab og rum for læring. Der er perfekte forhold til at boltre sig med underholdende aktiviteter langs kyst og vand, skov og strand.
SÅDAN KAN ET SKOLEFORLØB SE UD
Et skoleforløb planlægges typisk over en periode på 4-6 uger, hvor eleverne indgår i ugentlige lektioner. På vores skoleforløb prøver eleverne kræfter med basale outdoor skills, hvor kurset får eleverne trygt og sikkert i gang med Stand Up Paddle og mountainbike. Der arbejdes med differentieret undervisning og fokus på den enkelte elevs forudsætninger mm. Eleverne får udleveret materiel og udstyr ved det aftalte pick-up sted, og der er typisk toiletfaciliteter, hvor de kan klæde om. Undervisningen starter med en lille intro til brug og håndtering af materiel, udstyr, sikkerhed samt vand og vejrforhold. Eleverne guides i en let opvarmning. Derpå bevæger vi os i samlet flok ud på stranden eller til skoven, hvor introkurset finder sted alt afhængigt af valgte aktivitet.
På vandet introduceres eleverne blandt andet for vandtilvænning, padle- og balanceteknik, makkerredninger mm. I skoven introduceres til bremseteknik, gearskifte, balancepunkter, attack position/grundposition, forhjulsløft, baghjulsløft, passiv og aktiv trykkontrol mm. Kurserne har fokus på at skabe en tryg og behagelig indføring i SUP og MTB sporten, så eleverne får de bedste oplevelser på tryg og sikker vis. Eleverne får god tid til at vænne sig til aktiviteterne og afprøve udstyret og dets muligheder. Der vil også være generel oplysning om, hvordan eleverne skal gebærde sig i naturen på naturens præmisser. Når de er rustet til at færdes på vandet og i skoven, skal de nye færdigheder afprøves på eventyr i området.
HVAD DRØMMER DU OM?
Introkurserne gør eleverne i stand til at færdes mere sikkert i naturen. De indgår i et outdoorforløb skabt til at pirre nysgerrigheden og stimulere sansning og læring. Aktiviteter, læring og nye indsigter går hånd i hånd. De kan vokse som mennesker med naturoplevelser, der kan skærpe deres nærvær og evnen til at mærke sig selv. Eleverne involveres gennem sjove udfordringer, kreativitet, leg og bevægelse. De kan opdage nye sider hos hinanden, der kan styrke sammenholdet i klassen. Vores outdoor forløb er et godt indspark som udadrettet aktivitet i idrætsundervisningen. Her kan fællesskab, motivation, kommunikation- og samarbejdsevne blive styrket. Hos os tilbydes din skole gode faciliteter, det bedste udstyr og sikkerhed i top. Vi vil inspirere eleverne til at se på verden med nye øjne. Dine elevers oplevelse betyder meget for os, og vi vil sætte stor pris på din og elevernes feedback efter jeres besøg.
Mærk at du lever – det gør vi!
TRYGGE RAMMER GIVER DEN BEDSTE OPLEVELSE
Et skoleforløb foregår som udgangspunkt i områderne nær Ny Kirstineberg Gods B&B, Guldborg Camping eller Maribo Kajakklub. Aktiviteter afholdes dog også på andre spots afhængigt af vejrforholdene. Skoleforløbet foregår under trygge og sikre rammer, hvor der tages hensyn til vejrforhold samt elevernes forudsætninger og formåen. Vandsport aktiviteter afvikles i rolige farvande, hvor lavvandsområder og beskyttet havvand giver optimale og trygge forhold for skoleforløb og begynderkurser. Cykel- og MTB aktiviteter afvikles primært med kørsel på grusveje, brede skovstier og stykker af mindre krævende terræn, hvilket også giver optimale og trygge forhold for skoleforløb og begynderkurser.
Vi starter med en lille intro til udstyr, sikkerhed og teknik, så eleverne bliver trygge ved den valgte outdoor-aktivitet. Et skoleforløb afvikles typisk som en række 2 timers lektioner over en given periode. Det vigtigste er, at eleverne føler sig i trygge hænder, og at det bliver en sjov og lærerig oplevelse for alle.
HVOR, HVORNÅR & HVORDAN
Sted: Naturpark Maribosøerne / Guldborgsund / Østersøen | Tid: Efter aftale (ca. 2 timer pr. gang) | Medbring: Håndklæde, badetøj/sandaler, evt. tøj der passer til vejret | Priser: DKK240 ekskl. moms pr. elev | Inkluderer: 2 timers instruktion med certificeret instruktør og turleder / SUP board og MTB samt udstyr / Våddragt, neoprenstøvler, handsker, hætte og svømmevest / Forfriskning.
SÅDAN GØR VI HOS OS…
Skoleforløbets aktiviteter planlægges i forhold til vind og vejr og kan flyttes til et andet spot, hvis vejret kræver det. Koordinering af valgte aktiviteter kan derfor forekomme indtil dagen før en lektion, senest 12 timer inden lektionen starter.
Ved indtjekning får eleverne udleveret SUP board eller MTB samt relevant udstyr. Vær opmærksom på, at deltagelse i outdoor-aktiviteter er på eget ansvar, dog tilpasses aktiviterne selvfølgelig efter elevernes niveau. Alle ulykker dækkes af egen forsikring.
AFLYSNINGS- & OMBOOKNINGSPOLITIK
Ydelser, som er vejrafhængige, kan blive aflyst af arrangøren med kort varsel. Det er til hver en tid arrangøren, der afgør, hvorvidt vejret er passende til den bookede aktivitet. Ved aflysning eller ombooking fra arrangørens side har du som kunde altid mulighed for at blive ombooket eller refunderet uden beregning – uanset varslingstidspunktet. Vi aflyser kun aktiviteter, hvor forhold forhindrer gennemførsel af aktiviteter på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Du er altid sikret en god og tryg oplevelse hos os!