Teambuilding med mening

I Mærk’s Teambuilding skaber vi sjove og fællesskabsdannende oplevelser, hvor samarbejde og kommunikation er i centrum. Samtidigt deltager alle aktivt og arbejder sammen på tværs af teamet – derigennem ønsker vi at styrke både holdånd og trivsel.

Udvikling i nye rammer
Vi tror på, at mennesker stimuleres og udvikler sig, når de udfordres, og når relationer styrkes gennem tillid og tryghed. Desuden foregår mange af vores events i naturen, hvor vi oplever, at læring, kreativitet og energi spirer bedst.

Mærk's teambuilding giver dit team en underholdende pause fra hverdagen med en autentisk og energifyldt oplevelse tæt på naturen. Derudover skaber vi engagerende og kreative teambuilding øvelser, som kan udføres med eller uden konkurrenceelementet.

Er du i tvivl om, hvilket format du skal vælge? Læs mere om vores 3 formater i fanerne nedenfor og find det bedste match. Vores instruktører faciliterer jeres event på en måde, der støtter op om netop jeres formål. Forløbene skræddersyes gerne med hverdagens udfordringer som temaer. Samtidigt styrkes deltagernes relationer med sjove aktiviteter, hvor kommunikationen øves og udfordres gennem leg, dialog, fysik, kreativitet og mentalitet. Vi har en fantastisk vifte af teambuilding aktiviteter - se alle aktiviteterne i menupunktet 'Team Aktiviteter'. Du kan også vælge at kombinere eventet med vores outdoor aktiviteter - læs mere i menupunktet 'Outdoor Aktiviteter.

Dit team aktiveres inden for én af valgte formater:

LukLæs mere

Teamdyst – teambuilding for sjov

Leder I efter et event, der kombinerer underholdning, fællesskab og masser af god energi? Så er Teamdyst det oplagte valg for jer. Det handler om at have det sjovt sammen og nyde hinandens selskab i en uformel og livlig atmosfære. Samtidigt er der ingen krav om strategier og samarbejdsmodeller.

Teamdyst er skræddersyet til virksomheder og grupper, der ønsker at styrke fællesskabet gennem leg og konkurrence. Deltagerne bliver inddelt i hold og udfordret i sjove, konkurrenceprægede aktiviteter, men uden at det bliver for alvorligt. Der er derimod masser af plads til grin, spontanitet og god stemning.

Eventet er perfekt til firmafester, sommerarrangementer, julefrokoster eller lignende sammenkomster, hvor målet er at styrke relationerne og skabe fælles minder. Desuden kræver teamdyst ingen særlige forudsætninger - alle kan være med uanset alder, stilling eller fysisk niveau.

Instruktørerne sørger for, at stemningen er i top. Samtidigt guides deltagerne sikkert gennem øvelserne uden for meget fokus på præstation eller gruppedynamikker. Det giver deltagerne frihed til at slappe af, have det sjovt og nyde en dag væk fra den daglige rutine.

Kort sagt: Teamdyst er det perfekte valg, hvis I ønsker et event i en ramme, der kombinerer underholdning og konkurrence. En ramme, hvor fællesskabet og den gode energi er i centrum, og hvor alle også føler sig velkomne.

Teambuilding – sjovt, socialt og lærerrigt

Ønsker I en oplevelse, der kombinerer latter, energi og fællesskab men også styrket samarbejde og kommunikation? Så er Mærk's teambuilding det helt rette valg. Vores events er skabt til at engagere hele holdet i underholdende aktiviteter. Aktiviteterne kræver samarbejde, dialog og fælles løsninger for at komme i mål med udfordringerne. Samtidig forløber alt sammen i en uformel og energifyldt atmosfære.

Teambuilding handler hos os om at skabe stærkere relationer og give deltagerne ny indsigt i hinandens styrker og arbejdsformer. Desuden er øvelserne sjove, involverende – og samtidig lærerige uden at føles belærende. Vores instruktører guider jer gennem forløbet med feedback og refleksionsspørgsmål undervejs. På den måde får I også noget med hjem til hverdagen.

Arrangementet er oplagt til grupper og virksomheder, der vil styrke teamånden på en afslappet måde. Hvor alle bliver aktiveret og har det sjovt – uanset rolle og baggrund. Vi garanterer smil, latter og en fælles følelse af “vi gjorde det sammen!”.

Vi er specialiseret i Teambuilding to go, hvor vi kommer til jer – direkte på arbejdspladsen eller et sted, I vælger. Det gør det nemt at integrere oplevelsen i en travl arbejdsdag. Når vejret tillader det, rykker vi også gerne udendørs. Vi har stor erfaring med at afholde teambuilding i det fri. Det kan foregå i skove, parker og ved kyst og vand. Vi elsker steder, hvor naturen kan bidrage til at skabe en ekstra dimension af ro, fokus og energi.

Med Mærk’s Teambuilding får I ikke bare et sjovt event. I får desuden en oplevelse, der skaber stærkere bånd og nye perspektiver i teamet.

Team-udvikling med teambuilding – et lærerigt og refleksivt forløb

Vil I styrke jeres samarbejde og kommunikation gennem et event, der indeholder underholdning, men også fordybelse og læring? Så er teamudvikling det oplagte valg. Her får I et eventforløb, hvor der er god tid til at stoppe op, tænke efter og styrke jeres samarbejdsevner. Og derudover - lige så vigtigt - at opdage og spotte nye potentialer, der kan være i jeres team.

Vores fokus i teamudvikling vil, i modsætning til vores teamdyst og teambuilding, ikke være på konkurrence. Derimod vil fokus være på at forstå og forbedre samarbejde og processer. Vores instruktører faciliterer øvelserne med blik for detaljen og inviterer jer til at reflektere både under og efter hver aktivitet. Desuden arbejdes i to runder med hver øvelse. Således får I mulighed for at lære af første forsøg og afprøve nye strategier i anden runde.

Teamudvikling passer perfekt til jer, der ønsker at gå et spadestik dybere samtidig med, at I hygger jer sammen. Gennem målrettet feedback og refleksionsspørgsmål bliver I klogere på jeres kommunikationsformer, jeres rollefordeling og de strategier, I benytter i samarbejdet. Det giver jer en sjov og god oplevelse sammen. Derudover også et meningsfuldt event med konkrete erfaringer og ny viden om, hvordan I fungerer som team. Hvordan I sammen kan udvikle jeres samarbejde til glæde for alle.

Vi tilbyder forløb enten hos jer eller i inspirerende udendørs omgivelser, hvor naturen skaber ro og rum for refleksion. Uanset lokation, er vores mål det samme: at give jer indsigt, energi og et styrket fundament for jeres fremtidige samarbejde.

Adresse

Mærk Experience ApS
c/o Rune Mac Donald
Græsmarken 14
DK4140 Borup
CVR: 42256560

Kontakt os

Telefon: +45 2334 3555
E-mail: info@maerkoutdoor.dk

Privacy Preference Center